Referat for oktober 2010




Kære venner

”Er samvittigheden død eller bare begravet?” var emnet for DIFs oktobermøde. Michael Larsen, Jørgen Bramsen, cand. mag. i koreansk, og Anna Christine Christensen, coach og medlem af ”Initiatives of Change”, stod for oplæggene.

Michael Larsen tog udgangspunkt i samvittigheden som den civiliserende ballast, der gør det muligt for mennesker at danne samfund og fungere sammen i dem. Han forelagde flere mulige årsager til, at den sociale side af samvittigheden, respekten for de fælles regler i vor tid, der ser ud til at være i forfald: når både samfundet som helhed og mennesker i almindelighed kan glæde sig over relativt stor velstand, bliver nødvendigheden af at vise hensyn mindre indlysende. Den enkelte kan klare sig selv og oplever ikke, at hun/han har særlig brug for sine medmenneskers agtelse, støtte eller accept. Dermed er der ikke så stærkt et behov for, at vi opfører os på en acceptabel måde og følger samfundets regler. Vi har, med andre ord, råd til at lade være med at være samvittighedsfulde.

Jørgen Bramsens oplæg fastlagde, at der findes faktisk flere folk gennem historien, som alle har begrædt deres egne tids forfald.

I Vesten har vi for det meste kristendommen, i Asien derimod har konfucianismen og taoisme været afgørende. Verdenskulturerne er opbygget omkring visse værdinormer baseret på de store verdensreligioner. Alle mennesker higer efter godhed og sandhed indeni.

Som et bud på noget, som kunne vise vej til et bedre samfund, præsenterede Jørgen Kirsten Mørch Nielsens oplevelse af at have mødt Jesus i ånden, mens hun lå død på et operationsbord på et hospital i USA. De ting, nogle af dem måske overraskende, som Jesus kærligt viste hende som værende positive og negative i forhold til hendes handlinger i livet, kunne vise en vej til en bedre levemåde.

Til sidst lagde Anna Christine Christensen ud med, at samvittighed har meget at gøre med ansvar. I en globaliseret verden er der så mange ting at tage ansvar for, at vi måske bliver som en svamp, som allerede har suget så meget vand til sig, at den ikke længere kan suge mere. Derpå stillede hun alle de fremmødte nogle nærgående spørgsmål, som vi skulle tænke over og snakke med hinanden om:

Spørgsmålene gav anledning til mange overvejelser for de fremmødte og var en yderst vedkommende måde på at afrunde præsentationerne og få en god diskussion.

Næste møde bliver: Tirsdag den 9. november 2010 kl. 19
hvor Lene Shoemaker vil fortælle os om: ”Nyere religionskonflikter – nogle endog både positive og/eller humoristiske”.
og det foregår som sædvanligt på adressen: Dag Hammarskjölds Allé 30, kld. til højre, 2100 København Ø, hvor unitarerne jo er så venlige at give os husly.

Varme hilsner

på vegne af referenterne Liz Bramsen og Michael Larsen

Klara Kaare Frederiksen