Referat for august 2010




Kære alle sammen.

Kirsten Minami fortalte om ”den skjulte virkelighed i sproget” til det første møde i efterårets møderække. Kirsten havde som udgangspunkt valgt modsætningerne mørke og lys, hvor det lyse repræsenterer dagbevidstheden, bevidst viden og mørket så det ubevidste, fordækte etc. Hvorefter hun fokuserede på begreberne ’venstre og højre’, da der er særdeles meget fokus på dette i forskellige sprog, og eftersom Kirsten er særdeles sprogkyndig, fik vi en masse eksempler herpå.

Vi lagde ud med vores eget sprog, hvor venstre går igen i venstre = kejtet (i gamle dage kejthåndet) som igen betyder, at man er lidt klodset pga. generthed, at være gift til venstrehånd er heller ikke helt godt, mens man er ’noget’, når man er nogens højrehånd – Jesus blev da også placeret ved Guds højre side i trosbekendelsen, i øvrigt.

På engelsk betyder left som bekendt venstre, men tillige også at blive forladt, mens right = højre har anderledes positive egenskaber at tilbyde: (at være) rigtig, rettighed, (at have) ret mv.

Kirsten nævnte også polsk, tyrkisk, italiensk, fransk, Allan supplerede med hollandsk og Michael med finsk og ungarsk, hvor negative egenskaber i alle de nævnte sprog var knyttet til venstre og modsat positiver tilknyttet højre.
En tendens som ligeledes går igen i mere eksotiske sprog som japansk, kinesisk og koreansk, som Kirsten også mestrer.

I den anden del af sproget som omhandlede de esoteriske referencer følger også denne venstre – højre modsætning, idet venstrevejen er den sorte magis skumle vej, som stensikkert fører til nedstigning, mens højrevejen naturligvis er repræsenteret ved den hvide magi og dermed opstigning.
Vi konkluderede, at denne gennemgående modsætning må stamme fra det faktum, at vi har to hænder og hovedparten af menneskeheden bruger højre hånd; ergo må højre være ”det rigtige”.

Dette var et nyt og usædvanligt emne, så den efterfølgende drøftelse gik i mange retninger og således viste spændvidden i DIF endnu engang.

Da jeg skrev dette referat kom jeg til at tænke på, at det egentlig er pudsigt, at tale er sølv, mens stilhed guld, og så gør vi os store anstrengelser for at få vores unger til at tale og når de så har lært at kommunikere via talens brug, som jo her på jord er den mest effektive kommunikations form, ja så beder vi dem holde bøtte. Ligeledes i stort set al religiøs praksis er stilheden det ophøjede, bl.a. fordi ”Gud taler i stilheden”.

Vores næste DIF møde finder sted tirsdag den 14. september 2010 kl. 19 i Unitarernes Hus, Dag Hammarskjölds Allé 30 (kælderen i højre side), 2100 København Ø.
Her vil Viggo Smitt fortælle os om:” Kan de gamle filosoffers visdom stadig bruges?” – Et særdeles relevant emne.

Vel mødt.

Sensommerhilsner Klara