Referat for oktober 2009
Kære venner.
Kirsten Minamis oplæg var både velforberedt og spændende at blive klog af.
Emmanuel Swedenborg (ES) 1688 – 1772 var ikke blot en eminent og anerkendt forsker indenfor stort set alle datidens videnskabelige grene, men også en særpræget mystiker, der konverserede med engle og ånder. Sidstnævnte evne faldt ikke just i god jord de ”seriøse” videnskabers højborge, så hen ad vejen blev ES’ ry kraftigt miskrediteret og prædikatet ”skingrende skør” og blottet for enhver jordforbindelse blev oftere og oftere sat i forbindelse med hans navn.
Dog lever ES navn netop videre pga. denne spirituelle kommunikation og kan den dag i dag læses og studeres i hans efterladte værker.
Det spændende og nyskabende ved ES’ lære er, at den bygger på hans egne erfaringer og dermed ikke støtter sig til kirkens officielle teologi, hvorfor han dannede sin egen kirke, som han rammende nok kaldte ”Den Nye Kirke”.
I vore dage har han som nævnt fået fuld oprejsning for sine utallige spændende teorier og iagttagelser i takt med nutidens videnskabelige landvindinger, og som til fulde viser, at manden, som mange andre genier før ham, blot var forud for sin tid.
Næste mødes er på tirsdag (den 10. november) kl. 19 hos Unitarerne, Dag Hammarskjölds Allé 30, (kld. i højre side), 2100 Kbh. Ø.
Vores oplægsholder Søren Olsen har sendt følgende introduktion til sit oplæg:
En aften omkring Martinus åndsvidenskab.
Martinus skriver i indledningen til sit hovedværk ”Livets Bog”, at han i den evige udvikling ikke udgør en tøddel mere, end hvad alle andre før ham har været og hvad alle andre efter ham vil blive. Martinus er altså ifølge ham selv og set i et kosmisk perspektiv ikke noget særligt.
Alle mennesker på jorden vil med tiden få vågen dagsbevidst adgang til al viden – den hellige ånd – på samme måde som Martinus havde det. ”Noget i naturen”, Forsynet, Gud udvikler det enkelte menneske mod målet, at blive det som Bibelen omtaler som ”det færdige menneske i Guds billede”. Målet nås gennem reinkarnation sammen med den erfaringsdannelse herunder ikke mindst lidelseserfaring, som de mange fysiske tilværelser giver os.
Vi er ganske rigtigt underlagt en evolution med fantastiske perspektiver. Vi kan ikke undgå gennem lidelseserfaringerne og disses intellektualisering at blive stadig mere humane, menneskelige, indlevende, medfølende, tilgivende - ja i sidste ende bliver vi som Kristus. Han kunne på korset udtale: ”Tilgiv dem thi de ved ikke hvad de gør!” Vi jordmennesker, og jordmennesker kalder Martinus os for, for ”rigtige mennesker” er vi ikke endnu, vi jordmennesker er sådan nogen, som på en lang række områder endnu ikke ved hvad vi gør.
Problemet med ”det / de onde” på jorden er udelukkende udtryk for uvidenhed, der på den anden side er tilgivelig, for man kan jo ikke kræve at mennesker opfører sig mere menneskeligt, end de har erfaringsmæssig baggrund for.
Martinus åndsvidenskab fører således til et nyt og synes jeg meget forfriskende syn på Jesus Kristus og den helt afgørende rolle han har spillet og fortsat vil komme til at spille i fremtiden, selvom kirkerne tømmes og ateismen breder sig. Han udgør i absolut forstand ”vejen, sandheden og livet”. Der er en indsigt og der gives et overblik over tilværelsen, hvor ateisme og materialistisk videnskab kun udgør en vigtig del af rejsen mod en langt højere og fuldkommen meningsfuld indsigt i tilværelsen, hvor næstekærligheden, indtil videre skjult, er selve verdensaltets grundtone.
Vel mødt til en aften der vil blive baseret på korte oplæg og dialog.
Med kærlig hilsen
Søren Olsen
Det ser ud til, at DIF endnu engang kan forøge sin perlerække af spændende oplæg, så vi ser frem til på tirsdag.
Solskinshilsner (i hvert fald sprogligt)
Klara Kaare Frederiksen, formand
PS. Der er ytret ønske om, at vi atter engang tager emnet ”børnehekse problematikken” op igen i slutningen af mødet på tirsdag. Det gør vi KUN, hvis dagens oplæg er færdig debatteret før tid(!!).