Referat for november 2009




Kære venner.

I november mødet fortalte Søren Olsen veloplagt om den danske filosof Martinus’ åndsvidenskab – som altså ikke er et trossamfund.
Intet ”medlemskab” ej heller en forening. Martinus Institut beskæftiger sig kun med at sikre bøgernes korrekte oversættelse og tilgængelighed. Herudover udgives bladet Kosmos og drives Martinus Center i Klint.

Efterhånden som udviklingen skrider frem, vil Martinus’ indsigt blive brugt af menneskene. Martinus åndsvidenskab fører åndsforskeren frem til Gud, gennem at afsløre de åndelige naturlove der former og leder enhver på deres vej til ”Ham”. Uvidenhed er ondets rod.

Martinus levede fra 1890 til 1981. Han ønskede at træde i baggrunden, så fokus kun skulle være på hans værk – ikke på hans person.
Hvor Jesus derimod både var sig selv og sine gerninger i ét.

Det er livsmysteriets løsning, som med tiden kan samle os som mennesker. Og her er særlig spørgsmålet, om hvorfor lidelse overhovedet er til, vigtigt. Lidelseserfaring gør os humane, kærlige og hjælpsomme op gennem udviklingen.

Her blev brugt en Viktor Frankl synsvinkel: ”Hvis livet overhovedet har en mening, da må lidelsen også have en mening. Normalt afskrives lidelse som meningsløst, hvorimod glæde og lykke automatisk tilskrives mening.
Gudløse mennesker er i fare for at løbe ind i eksistentielle problemer.
Søren Olsen selv forsker i Martinus ud fra egen interesse og fortæller ud fra den næring og inspiration, Martinus har beriget ham med.
Åndsvidenskaben giver Søren mening til naturvidenskaben, som han beskæftiger sig med i sit daglige virke.

De to videnskaber supplerer hinanden, idet den logiske tænkning ligesom ”udtørrer” troen samtidig med, at vi dog skal bevæge os fra tro til (sand) viden – for sluttelig at ende med, at ånds - og naturvidenskaben bliver forenede.

Martinus formidler, at alt er i samklang i stadig udvikling: det fysiske, det åndelige og det evige.
Martinus’ kosmologi er således læren om et kosmos underlagt en fuldkommen orden.

Her fulgte et citat, som kan anvendes i mange forskellige situationer: ”Slå følge med den, der søger sandheden – men vær på vagt overfor den, der hævder at have fundet den.” (Jens Martin Knudsen)

Jesus var/er ikke troende, men vidende og ét med Gud.
Hans lignelser handler om de store sammenhænge, som vi i dag bedre kan følge, idet vores intelligens og vidensniveau er øget siden da.
Jordmennesket tilhører endnu dyreriget, vi er endnu ikke nået til at være ”det rigtige” menneske.

Gengældelse = lidelse. Lidelse = ragnarok. Tilgivelse = er vejen ud af dyreriget. Når uvidenhed ændres til viden og alt bliver rettet op – selv om verden synes som ét stort helvede, kan vi dog se bag tilværelsen og få perspektiv og indsigt igennem vores eget ”lille liv”. Vores små og store lidelseshistorier går op i én stor meningsfuld historie der bekræfter den store sammenhæng i tilværelsen. Mødet med næsten er et møde med os selv – det er vores indre der afgør om der kommer noget smukt eller grimt ud af det.
Hvem er så min næste? Martinus definerer ”næsten” som primært et medvæsen, der kommer inden for ens fysiske sansers rækkevidde. Måske er det klogt at begrænse, hvem ens næste er, så man ikke forløfter sig ved ønsket om at redde hele menneskeheden.

Videnskab har givet os en stor viden, dog kan den ikke afsløre den bagvedliggende ånd i naturen. Naturvidenskaben kan forklare hvordan, men ikke hvorfor.
Ydermere kan livsmysteriets løsning kun findes i os selv – ikke udenfor os selv. Martinus anbefaler bøn som en nødvendig del af udviklingsvejen, så man kan komme til at lære den Gud at kende, som vi skal være ét med.
”Kongebøn” af samme ånd som Jesus: Dog ske ikke min vilje, men Din. Gud vilje = overensstemmelse med loven for årsag og virkning. Når bønnen ”ikke virker”, vil det være fordi man beder om at gå imod hvad der er bedst for den man beder for. Men bøn virker altid på den måde, at den der behøver hjælp får måske det lille overskud, der skal til at komme videre.

Hvis man tror på et evigt liv, skulle denne tro gøre det nemmere at acceptere døden.
Vi er altid selv den dybeste årsag til det som sker os.
Vi er ét med Gud, men er endnu ikke bevidste herom. Den stadig voksende bevidsthed om alt muligt er et vigtigt led i udviklingen mod også at blive bevidst i og om Gud.

Rocker, forsker, præst og bøddel - hvad vil jeg bidrage med her på jord?? Vi har nu engang kun de forudsætninger, vi har gennemlevet, så vi skal tilgive andre, som ikke ved, hvad de gør.
Det man kan få øje på i sig selv, får man også øje på/for i sin religion/tro.
Ved fortsatte studier fås en stadig større viden og bevidsthed, som fører til indsigt, hvorved religion erstattes af viden efterhånden. Hvorved ens eventuelle snævre opfattelser kan opløses væk fra de hidtidige ”religiøse og menneskelige skyttegrave”.

Søren Olsen har i øvrigt skrevet bogen ”Følsom logik”, som er udkommet på norsk, som belyser de her fremførte tankegange.
Bogen kan købes for kr. 125 hos Søren, men kan købes gennem Dina for kr.100,- til næste DIF møde.


DIF mødet i årets sidste måned finder således sted:
Tirsdag den 8. december 2009 kl. 19
 Hos Unitarerne som sædvanligt på Dag Hammarskjölds Allé 30, (kld. i højre side), 2100 København Ø.

I lighed med sidste december måned vil Liz Bramsen og kor komme og underholde i starten af j-mødet, hvorefter Michael Larsen igen læser en opbyggelig historie, som kan opildne til en god debat i j-lampens skær (hvor hun dog kan).

Niels Groths input omkring hekseforfølgelser er udsat, da han pt. er bortrejst.

Til slut har der været ønske om at tale om næste år program, så alle kunne blive orienteret og komme med input, så jeg ser frem til, at I alle har tænkt over, hvordan DIF skal øge vores samlede åndelige habitus det næste halve år. De sidste sætninger er ren genbrug, hvis I skulle tjekke på hjemmesiden.

Alle ønske en god j.. og et godt nytår, hvis jeg ikke skulle nå at skrive december referatet helt til tiden. Det hænder jo, hm!!


Kærlige hilsner


Klara Kaare Frederiksen, formand