Referat for august 2009
Kære venner.
Desværre blev vores oplægsholder syg, så vi har oplægget om ”Emmanuel Swedenborg og hans verden” til gode.
Da vi ikke var så mange tilstede, så lavede vi en ’runde’ og hørte om, hvad vi hver især gik og beskæftigede os med for tiden og/eller havde af oplevelser inden for ’vores’ område.
Det kom der en rigtig god debat ud af i bedste DIF stil.
Vi fik en indgående beskrivelse af en fire dage pilgrimsvandring, som var støttet af forskellige Folkekirker. Emnet blev meget hurtig drejet ind på, forskellen mellem fx dansk vandrelavs ture og en pilgrimsvandring, idet man - set ude fra - gør nøjagtig det samme: Man går.
Nu skal vi naturligvis ikke gøre os kloge på andre former for vandringer, men i pilgrimsvandringen gås med en intention: nemlig at tænke dybere over tilværelsen og dens mysterier eller som man også kunne udtrykke det: ”at bede med fødderne”.
I parentes bemærket kom vi her ind på, hvorfor ’dårlige ting’ sker for ’gode mennesker’, da det ofte kan se ud som om mennesker med en lav moral og stor uansvarlighed ofte trives forbløffende godt, til stor prøvelse for retfærdighedsbegrebet.
Men mon ikke det ville være en forbedring af livskvalitet at kunne acceptere meningsløshed og tilfældigheder som en del af det at være i live?
Der var en nøjsomhed, hjælpsomhed og varme - som ofte er forekommende i spirituelle/religiøse sammenhænge (regi bemærkning fra undertegnende) – som gennemsyrede hele pilgrimsvandringen som helhed.
Menighedsrådene var meget behjælpelige med de praktiske arrangementer, hvilket yderligere højnede velværet og et sted blev endda serveret mad fra en kogebog med bibelske opskrifter – i dette tilfælde linsesuppe.
Undervejs holdt man andagter dels i naturen og dels i de lokale kirker, man passerede på vejen.
I denne forbindelse kom vi også ind på, at kirkesamfundene – og i dette tilfælde Folkekirken – er ’tvunget’ til at lave mange former for tiltag til at fastholde mennesker indenfor kirke og kristendom i det hele taget som modvægt mod samfundets tiltagende sekularisering og ’konkurrencen’ fra den religiøse mangfoldighed, der hersker i dag.
Et af mere spændende af slagsen er de mange natkirker, der er dukket op og som hjælper rigtig mange mennesker til at få et pusterum i en for hård hverdag og livssituation.
I forbindelse med et studenterjubilæum for længe siden (var det 50 års?) - dengang det var et særsyn at blive student og i særdeleshed som kvinde- drøftede vi de ændrede vilkår for nutidens ungdom: med de mange muligheder, men samtidig også de forøgede krav.
Også folkekirkepræsten Martin Herbst blev omtalt, fordi han har skrevet bogen ”Mit livs omvej”, som godt et eksempel på, hvordan man kan tilgive sig selv, når man finder ud af, at man i 20 år har befundet sig på en ’forkert’ religiøs sti og man så uden bitterhed ændrer retning og kommer på rette hylde.
Vi fik en levende beskrivelse af unitarernes årstidsandagt og her naturligvis høstens. Andagten startede med en fælles vandceremoni, hvor et fad med vand omgivet af høstens gaver i form af frugter blev velsignet ved, at alle berørte vandet. Der blev tændt lys og sunget en ’hjemmekomponeret’ høsthymne lavet af unitarkirkens organist. Der blev læst uddrag fra Piet Heins værker og også sunget Halfdan Rasmussens ”Noget om helte”.
En befriende anderledes form for andagt, hvor ’dagliglivets sjæl’ ligesom blev inddraget.
Her på tirsdag den 8.september 2009 kl. 19 hos unitarerne på Dag Hammarskjölds Allé 30 (i kælderen i højre side), 2100 Kbh. Ø
vil Otto Krog komme og skabe debat med oplægget ”Gud og videnskab – og hvordan Gud kan blive en del af videnskaben”.
Sæt et stort kryds i kalenderen og kom og vær med til at bryde meninger i vores trygge atmosfære!
Mange efterårshilsner
Klara Kaare Frederiksen, formand.