Referat for april 2009
Kære venner.
Det var med særlig forventning og glæde at kunne byde sr. Susanne og sr. Andrea fra Sankt Søstrene velkommen til et DIF møde – da både søstrene og DIF er meget vigtige brikker i mit livs puslespil.
Søstre er i øvrigt et meget eftertragtet folkefærd i foredrag - og opgaveskrivningsøjemed - med deres kald og spiritualitet som modvægt til vores hektiske livsform, så det er kun med gode forbindelser til dem, at de rykker ud og fortæller om dem selv! Ellers kunne de simpelthen ikke bestille andet!!
Sr. Susanne har stort set altid været aktiv i den katolske kirke med et lille afbræk i teenageårene og ønsket troen som det centrale i sit liv og derfor valgt et liv som søster. Valget faldt på Sankt Joseph Søstrene, da det er den orden, som er bedst tilpasset samfundet (i dette tilfælde det danske).
Sr. Andreas vej ind i kald og ordens søsterskab gik via en betagelse af nogle unge, franciskaner søstre, som udviklede sig til ægte interesse for slige fællesskaber efter adskillige ophold på forskellige klostre gennem familiens nødhjælpsarbejde.
Mødet med Sankt Joseph Søstrene i Danmark bortvejrede enhver tvivl og vejen var således banet for sr. Andreas livsvej og kald.
Sankt Joseph Søstrene (SJS) fik navn efter Marias mand Joseph, hvor de står under hans beskyttelse og har som ideal at tilstræbe den samme ydmyghed og tilbageholdenhed, som var kendetegnet for Josephs liv og levned.
SJS startede i Frankrig i det 17. århundrede efter religions – og borgerkriges nød og elendighed, hvor mange unger piger og enker i fællesskab ønskede at afhjælpe al den elendighed, de mødte overalt - ud fra en kristen holdning. Jesuitterpræsten Jean Pierre Medalje mødte disse kvinder og oplevede deres engagement. Ved hjælp af den lokale biskop blev de officielt anerkendt af kirken i 1650, men ikke uden kamp, da der hidtil kun havde eksisteret de monastiske ordenssamfund, hvor der nu opstod det apostoliske ordensliv (dvs. virke ude blandt mennesker) som modvægt.
De modtog en regel for deres livsførelse: ”At tømme sig selv” for at tjene Gud og næsten ”at finde kærlighedens overskud” i den daglige Eukaristi (nadver) og ”at finde Gud i alt” blev søstrenes rettesnor og deres livskilde.
Den 11. maj 1856 ankom 4 søstre fra Frankrig til København. De blev de første ordensfolk på dansk jord efter reformationen. En kamp begyndte for at lære sprog og kultur og overhovedet at få fodfæste i dette protestantiske land. Kaldene voksede hurtigt og det blev muligt for søstrene at opføre en række skoler og hospitaler i de følgende år, som blev grundstammen til Danmarks sundhedssystem. I årene 1960 – 1980 overtog staten imidlertid hospital – forpligtelserne og søstrene trak sig efterhånden ud af deres institutioner. Da søstrene var flest, var der omkring 350 Sankt Joseph Søstre i Danmark.
Men det står ved magt, at søstrene stadig skal være nær, hvor nøden er størst – også i det vesteuropæiske velfærdssamfund med al dets ensomhed og tomhed.
Næste DIF møde finder sted: tirsdag den 12. maj kl. 19 hos Unitarerne på Dag Hammarskjölds Allé 30 (kld. i højre side).
Her vil vi byde velkommen til sognepræst Christiane Gammeltoft-Hansen fra Lindevangs Kirke, som vil holde oplægget: ”Bøn i en moderne verden”. Hun er i øvrigt medlem af en arbejdsgruppe, der udarbejder og redigerer de kommende bønnebøger til brug for såvel folkekirkens gudstjenester som uden for kirkerummet. Arbejdsgruppen er nedsat af Teologisk Pædagogisk Center, der blandt andet har til formål at uddanne og efteruddanne præster og undervisere i folkekirken.
Det lyder som endnu et spændende oplæg, og det er dejligt, at mennesker kommer og vil dele deres viden med os, så oplægsholderen og vi selv fortjener et stort fremmøde.
Rent praktisk ville det være dejligt, om der dukkede nogen op før, så vi kan klargøre guf og rum, inden kl. 19. Jeg kommer selv kl. 18.15.
Kærlige hilsner
Klara Kaare Frederiksen, formand