Referat for august 2008
Kære venner.
Denne måneds møde var forrygende - hvilken møder bliver, når alle deltagere er totalt engagerede. Michael Larsens optakt fremgår af den vedhæftede fil.
Som det fremgår af oplægget skulle vi 'designe' den ideelle religion, hvor forskellige 'bud' føg gennem luften. Jeg nævner i flæng:
- 'Gud er sandheden bagved virkeligheden'.
- 'Hvorfor virker religioner ikke - og hvorfor er der stadig ikke fred?'
- 'Binde bagud / se fremad'
Der blev talt en del omkring bevidstgørelse, hvor Søren Kierkegaards:" Fortvivlelse er et menneske, som ikke ved, at det har en sjæl" (et Selv i moderne sprogbrug), blev nævnt.
Nogle sublime citater, undertegnede bed mærke i:
"Viden om det lovmæssige - mentale som fysiske - skulle min religion gerne føre mig frem til".
En kvik bemærkning om blot at 'ophøje' menneskerettighederne - for derefter at filosofere over, hvad i alverden man så skulle bruge religion til.
Hvortil en endnu kvikkere deltagers bemærkning stødte til: Men når vi er i rigtig, rigtig slem knibe, beder vi altså ikke til menneskerettighederne, hvilket ganske godt forklarer, hvorfor vi stadig behøver religion også anno 2008!
Procedure for arrangement af møder i DIF:
Én og kun én person har ansvaret for et møde i DIF regi. Den ansvarlige træffer aftale med evt. oplægsholder, sørger for indbydelser (evt. med anmodning om medtagelse i månedsreferatet) eller sender pr. e-mail eller sneglepost. - og introducerer selv oplægsholderen til mødet.
Det hverken kan eller skal være personer fra bestyrelsen hver gang, forstås - alle kan tage ansvaret.
Ved afslutningen af hver måneds DIF's møde aftales, hvem der har ansvaret for afviklingen af næste møde- såfremt bestyrelsen ikke har lagt et langtidsprogram.
Denne procedurer er nødvendig, har bestyrelsen vedtaget, da kun et tilfældigt lykketræf hindrede dobbelt booking til oktobermødet, hvilket både havde været flovt (for os) og meget lidt respektfuldt for oplægsholderen..
Arbejdet med hjemmesiden er i fuld gang nu og vigtigst af alt, har vi fundet vores webmaster: en ung datalogistuderende Daniel Dahl Juhl, der gerne vil udfordres med at lave vores hjemmeside fremover. Med ham har vi dels en kompetent webmaster (om end lidt uøvet) og dels har den kæmpefordel, at han kommer regelmæssigt i undertegnedes hjem, så vi har mulighed for at være i løbende kontakt med ham, hvorved vi kan få lavet de nødvendige ændringer/tilføjelser, der måtte komme hen ad vejen.
At komme på nettet vil fremme vores muligheder for kontakt med omverden og vise hvem vi er og står for.
Næste møde finder sted den 2. tirsdag - nærmere betegnet den 9. september 2008 kl. 19 hos de altid gæstfri unitarer
Hvor cand. psyk., psykoterapeut samt medoversætter af Kurset Henrik Tranberg vil holde følgende oplæg: "Form og indhold - set i lyset af Et Kursus i Mirakler".
Glade efterårshilsner
Klara Kaare Frederiksen, formand.
PS. Bemærk venligst, at der er flere vedhæftede fil med denne gang.